Ønsker du at stille et spørgsmål til brevkassen om de udfordringer, du oplever i dit liv?
På denne side er du meget velkommen til at stille et spørgsmål til brevkassen. Oplever du problemer med angst, nervøsitet, lavt selvværd eller relationsproblemer og har du et spørgsmål i forbindelse med dine udfordringer, vil jeg meget gerne give dig mit svar.
Der er ingen spørgsmål, der er hverken for store eller for små.

Sådan skriver du til brevkassen og får svar
Du har mulighed for at stille et spørgsmål til brevkassen og få et svar her på siden. 
Længere nede på denne side, kan du i kommentarfeltet skrive dit spørgsmål til brevkassen. 
Du kan vælge om du vil skrive dit navn eller om det skal være et Anonymt brevkasse navn. Uanset er det vigtigt, at du oplyser din mailadresse korrekt (den vil ikke være synlig her på siden, det er kun mig, der vil kunne se den).
Hold øje med Brevkassen og se efter fra på dit spørgsmål. Jeg forsøger at have svar på spørgsmålene i løbet af 4-5 dage.

Jeg ser frem til at høre fra dig og svare på dit spørgsmål

Psykoterapeut, brevkasse

De bedste hilsner,
Gitte Daasbjerg, Psykoterapeut, MPF & Musikterapeut, Cand.mag. – Læs mere om Gitte her

0 Shares

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Kristina

    Hej Gitte

    Jeg er en kvinde på 46 år, der har været i flere forskellige relationer til mænd i mit liv.
    Jeg er mor til to piger i 20`erne, som jeg har med en mand, og til en søn på 11 år med en anden mand, som desværre nu er gået bort. Vi var dog ikke sammen det meste af min søns liv, men delte ham 7/7.
    Jeg har siden haft elskere, korte forhold og et “længere” forhold på 2 1/2 år, som afsluttede for nogle måneder siden.
    Det her med relationer har aldrig været min stærke side. I hvert fald ikke, når det kommer til at skabe dybe relationer. Hverken parforhold eller venskaber. Jeg har dog brugt meget energi på mænd i mit liv, og nedprioriteret at arbejde på at få skabt nogle gode venskaber, hvilket jeg er ked af. På den ene side. For inde i mig føler jeg, at jeg ikke gider. Eller orker de tætte relationer. Jeg elsker mit eget selskab, men synes samtidig det er foruroligende, at jeg ikke har en større trang til dybere bindinger. Jeg ved ikke om det er en forsvarsmekanisme i mig, der beskytter mig. Bange for at blive afvist. Eller om det virkelig forholder sig sådan? Som barn og ung elskede jeg at være sammen med andre, men som ung oplevede jeg, at det blev sværere for mig, fordi jeg følte mig så usikker. Senere i livet har jeg haft følelsen af, at folk ikke synes jeg er interessant nok til at gide se igen og igen. Så måske har jeg med årene bare givet op og lukket i? Jeg er en mere introvert person, men har masser af spændende interesser at dele ud af, hvis det er det, så det er ikke fordi jeg føler mig uden indhold at byde ind med. I bund og grund tror jeg, at jeg har brugt så meget energi på mine intime relationer til mænd, at jeg også har udelukket alt andet. Jeg har indgået i destruktive relationer tidligere i livet. Jeg har altid været god til at være forelsket. Men derefter, har jeg ikke følt kærlighed. Måske har jeg været så blindt forelsket, at jeg i virkeligheden ikke har set mennesket bag, så når den har lagt sig, så føler jeg intet. Eller. På baggrund af en meget ustabil og kaotisk opvækst, så har jeg måske lært at være i de store følelsers vold, så når der ikke er store følelser i spil, så kan jeg simpelthen ikke mærke mig selv. Mærke noget. Når dopaminet lægger sig.
    Beklager. hvis det bliver lidt rodet. Det er svært at vide, hvor jeg skal starte eller ende. Jeg stiller en masse spørgsmål, som du selvfølgelig ikke umiddelbart kan svare på, men mit basic spørgsmål går nok ud på, om det er almindeligt, at jeg ikke virkelig har følt, at jeg har elsket en mand? Jeg elsker mine børn. Jeg elsker min familie. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Men tilliden til at elske i et forhold og i et venskab, den er der bare ikke. Åbenbart. Så jeg føler jeg isolerer mig. Gør mig usynlig. Gemmer mig væk. Og har gjort det meget gennem mit liv. Bange. Angst. Og jeg er nået en alder, hvor jeg meget gerne vil til bunds i det her. Jeg accepterer, at jeg ikke er et multi-socialt menneske. At jeg elsker at være alene. Men jeg vil gerne opnå følelsen af ægte forbindelse med hjertet. Til en ven/veninde. I en intim relation. Håber det giver mening.
    Kh. MIG

Skriv et svar